Poesia

Gosto muito de poesia. Mas infelizmente só consigo ler no idioma original. Queria partilhar convosco um magnífico poema de Inger Christensen. Reparem na forma, no fluir dos sentimentos, na claeza da metáfora. Concordarão comigo que é um espanto.
É a minha prenda para o ABS levar de férias.

De stiger op, planetens sommerfugle
i Brajcinodalens middagshede luft,
op fra den underjordiske bitre hule,
som bjergbuskadset dækker med sin duft

Som blåfugl, admiral og sørgekåbe,
som påfugleøje flagrer de omkring
og foregøgler universets tåbe
et liv der ikke dør som ingenting

Hvem er det der fortryller dette møde
med et strejf af sjælefred og søde
løgne og sommersyner af forsvundne døde?

Mit øre svarer med sin døve ringen:
Det er døden som med egne øjne
ser dig an fra sommerfuglevingen.